Er f.lux, Night Shift eller nattelys-funktionen god mod blåt lys?

Er f.lux, Night Shift eller nattelys-funktionen god mod blåt lys?

Blåt lys fra LED-pærer, samt computer- og mobilskærme gør det sværere at falde i søvn, og kan ødelægge din døgnrytme. Men hvorfor købe særlige briller, der kan filtrere det blå lys fra? Du kan jo bruge programmer som f.lux, Night Shift eller en anden særlig nattelys-funktion til at fjerne store mængder af det blå farvespektrum i skærmlyset? Læs med og få en forklaring.

Skal du effektivt reducere mængden af blåt lys i din hverdag, handler det først og fremmest om, hvordan din hverdag er skruet sammen. Hvor stor en del af hverdagen du tilbringer bag en tv-, computer-, tablet- eller mobilskærm? Og hvor meget af tiden opholder du dig i lokaler med såkaldt kold LED-belysning?

Det er de største kilder i hverdagen til blåt lys i det farvespektrum, som er med til dels at kontrollere din døgnrytme, og dels undertrykke produktionen af søvnhormonet melatonin i løbet af dagen. Især det sidste gør det svært at falde i søvn. For har du ikke reduceret påvirkningen fra blåt lys effektivt som minimum fra det bliver mørkt, får du ikke produceret melatonin nok til, at du bliver træt nok til at falde i søvn.

Læs mere om gode rutiner til at få en ordentlig nattesøvn her.

Er det ikke nok at bruge nattelys-funktionen?

Tilbringer du en stor del af din dag bag en skærm – også efter fyraften – har du sikkert opdaget, at der findes en særlig nattelys-funktion på de fleste computere. Den hedder kort og godt Nattelys på en Windows-computer og Night Shift på en Mac. Desuden kan du også få særlige programmer som f.eks. f.lux.

Både de indbyggede funktioner og programmet virker netop ved at reducere det blå farvespektrum i lyset, som kan give dig problemer med nattesøvnen og din døgnrytme. Det kan ses direkte på skærmen ved, at skærmbilledet bliver mere gullig-orange i farverne.

Nogle mobiltelefoner og tablets understøtter tilbyder også denne funktion. Til gengæld kender vi ikke nogen tv-producenter, der har en tilsvarende funktion – måske netop fordi farvegengivelsen på fjernsynet er så vigtig for oplevelsen af det, vi ser på skærmen.

Så selv om du kan reducere mængden af blåt lys fra din computer- eller mobilskærm, får du stadig masser af blåt lys andre steder fra. Både fra tv’et og fra den LED-belysning, som flere og flere af os får mere af på grund af den strømbesparelse og de mange andre fordele, som LED-belysning giver.

Derfor er det ikke nok bare at bruge nattelys-funktionen!

Briller som reducerer blåt lys, giver også andre fordele

Så selv om du bruger nattelys-funktion på din computer, er der stadig en god grund til at anskaffe et par briller, som reducerer mængden af blåt lys.

For dels giver de ikke den samme, irriterende ændring af farverne på skærmen, og dels giver de også en masse andre fordele. F.eks. reducerer vores briller også:

  • Genskin og lysreflekser i de skærme, du ser på
  • Det blå lys fra LED-belysning og tv-skærme
  • Blåt lys i baggrundbelysning på LED-skærme
  • Mængden af skadelige UV-stråler i sollyset

Endelig er de utroligt smarte og behagelige at have på.

Tjek dem ud her og bestil i dag!

Tilbage til blog