Skærmbriller der blokerer blå lys

Har dine medarbejdere trætte øjne, søvnproblemer eller koncentrationsbesvær?

Så kan et par særlige briller, der filtrerer de blå bølgelængder i lyset fra skærme og LED-belysning i lokalerne være løsningen. For blåt lys ødelægger vores døgnrytme, så vi får svært ved at sove. Samtidig trætter blåt lys øjnene mere, ligesom det mistænkes for at fremme aldersrelaterede øjensygdomme. Hjælp medarbejderne, og giv dem et par skærmbriller, som filtrerer mere end 40 % af det skadelige blå lys fra. Så får de lettere ved at sove, kan bedre koncentrere sig, bliver mere produktive og undgår at få trætte, irriterede øjne.

”Lys påvirker vores døgnrytme stærkere end nogen medicin.”
- Dr. Charles Czeisler, Harvard Medical School, Boston, USA

Manglende søvn er på vej til at blive den nye folkesygdom. Mere end 40 procent af den voksne befolkning herhjemme klager over søvnproblemer, og mellem 10 og 20 procent lider af alvorlige søvnproblemer eller kronisk søvnløshed.

Samtidig døjer mange med udpræget skærmarbejde med irriterede øjne, der giver dem problemer med at koncentrere sig, sænker deres produktivitet og øger risikoen for aldersrelaterede øjensygdomme.

Manglende søvn er farligt

Dårlig søvn er skidt for både folkesundheden, sikkerheden på veje og arbejdspladser, samt for den generelle produktivitet i arbejdsdagen. For flere studier, af blandt andet folk med skifteholdsarbejde, viser, at manglende søvn reducerer folks evne til at koncentrere sig, lige som det nedsætter reaktionsevnen betydeligt.

Samtidig sænkes immunforsvaret og stofskiftet, så vi lettere bliver syge, og nemmere tager på i vægt. Desuden bliver kroppen mindre følsom over for insulin, hvorfor risikoen for at udvikle diabetes øges. Vægtproblemerne og risikoen for diabetes forøges yderligere, fordi mange begynder at spise flere søde sager sidst på dagen, for at kunne holde sig i gang.

Endelig synes visse kontroversielle, amerikanske studier at kunne påvise, at manglende søvn øger risikoen for at udvikle Alzheimers og andre neurodegenererende sygdomme senere i livet.

Hvad er årsagen til vores dårlige søvn

Der er flere årsager til, at vi sover dårligere. En af dem er en uheldig trend, der ses i visse virksomhedskulturer. Her giver det status at have holdt sig vågen til lagt ud på natten for at færdiggøre en vigtig præsentation eller et vigtigt dokument.

Men både årsagen til, at mange finder det nemmere at holde sig vågne længere, og muligvis den største kilde til vores søvnbesvær, er et bestemt bølgelængdeområde i den blå del af farvespektret i lyset. Den type blåt lys får vi fra både vores tv-, computer-, tablet- og mobilskærme, samt lyset fra visse typer af LED-pærer.

Her er medarbejdere, som tilbringer en stor del af arbejdstiden bag en computerskærm – og måske også tager arbejdet med hjem om aftenen – særligt udsatte for at få søvnproblemer. Samtidig kan det blå lys fra skærmene give dem de føromtalte problemer med trætte øjne i løbet af dagen. Det er yderligere med til at fremme de koncentrations- og produktivitetsproblemer, som dårlig nattesøvn giver.

Det kan I som firma gøre noget effektivt ved med nogle særlige briller, der filtrerer blåt lys fra. Dem vender vi tilbage til senere i artiklen. Først ser vi nærmere på, hvad det er, der gør det blå lys så problematisk for medarbejderne.

Det blå lys skubber til vores døgnrytme

Blåt lys spiller en vigtig rolle i kontrollen af vores døgnrytme. Her er den naturlige koncentration af blåt lys størst om morgenen. Morgenstunden nulstiller så at sige vores døgnrytme.

Igennem hele dagen reducerer blåt lys i dagslyset produktionen af det søvnfremkaldende hormon melatonin. Dermed bliver det nemmere for os at holde os vågne, koncentrerede og agtpågivende.

Men når aftenen kommer, og solen går ned, reduceres de blå bølgelængder i lyset til næsten nul. Derved øges produktionen af melatonin, så vi bliver søvnige og kroppen forbereder sig på at falde i søvn.

Men fordi vi oftest ser så meget på skærme, samt opgiver os med LED-pærer med en høj koncentration af blåt lys om aftenen, kommer melatonin-produktionen aldrig rigtigt i gang. Derfor får vi søvnproblemer.

Irriterede øjne og aldersrelaterede øjensygdomme

Samtidig trætter det samme blå spektralområde øjnene mere. Det kan give medarbejdere med meget skærmarbejde både irriterende øjne og i værste fald dobbeltsyn. Begge dele har indvirkning på medarbejdernes koncentrationsevne og effektivitet.

Samtidig mistænkes blåt lys for at

  • fremme nærsynethed
  • beskadige øjets hornhinde
  • forårsage betændelsestilstande i øjeæblet

Desuden menes blåt lys også at øge risikoen for at udvikle visse aldersrelaterede øjensygdomme som f.eks. grå stær og andre former for uklarheder i linserne i øjnene.

Løs problemerne: Reducér mængden af blåt lys

Skal problemer med irriterede øjne, søvn-, koncentrationsproblemer, arbejdsulykker og antallet af sygedage reduceres, bør der gøres noget aktivt for at reducere mængden af blåt lys – især sidst på dagen og om aftenen.

Her tilbyder de fleste operativsystemer i dag en mulighed for at sænke mængden af blåt lys i skærmbilledet om aftenen. Det fjerner dog langt fra alt det blå lys, som vi omgiver os med både i hverdagen og om aftenen.

Der skal en mere permanent beskyttelse til.

Briller, der fjerner det blå lys

Her er den letteste, billigste og mest effektive løsning et særligt sæt briller, der har indbygget et filter, som filtrerer op til 40 % af det blå lys fra omgivelserne fra.

Den type briller sælger vi hos ANCR Copenhagen ApS. De kan fås uden styrke eller som clip-on til uden på briller med styrke. Stellet er fremstillet af TR90, som er et utroligt let, fleksibelt materiale, der husker dets form. Glasset er af polykarbonat, der ikke kan splintre. Det er behandlet med en særlig anti-rids belægning, ligesom en særlig overfladebehandling gør glas og briller afvisende over for fedtfingre, vand, olie og støv.

De modeller, som vi sælger hos ANCR Copenhagen yder samtidig effektiv beskyttelse mod solens farlige UV-stråling, hvorfor vores briller er både CE- og UV400-mærkede.

Brillerne er lavet i et moderne unisex design, der gør dem smarte at gå med. Der er mulighed for mængderabat ved bestilling af større partier af vores briller, se vejledende priser herunder.

Prisliste erhverv

5-19 briller 380 kroner ekskl. moms pr. brille
20-50 briller 370 kroner ekskl. moms pr. brille
50-200 briller 360 kroner ekskl. moms pr. brille
200+ briller 350 kroner ekskl. moms pr. brille
Firmalogo +32 kroner ekskl. moms pr. brille

Skal vi hjælpe jer?

Kontakt os i dag, hvis I effektivt ønsker at reducere de problemer, som blåt lys giver i jeres organisation. Ring på 3360 6180 eller send en mail til hello@ancr.dk. Vores erfarne virksomhedskonsulenter sidder klar til at rådgive og vejlede jer, så I får den bedste løsning til netop jeres virksomhed.